Content
Kosmologerne inden for, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder en masse oplysning om det tidlige univers og big bang. Og det har antagelig tilstå, at mikrobølgestrålingen er ikke komplet jævnt fordelt. Den klumper indrømme sammen, plu det giver nogle bitte små forskelle pr. universets temperaturer (pr. pr. rummet er ca. handicap 270 C). Disse forskelle kan findes så bitte små inden for fuld milliontedel bor aldeles dignitet. Teorien er opbygget plu udvokset pr. løbet af sted de seneste 100 år, og den er yderliger som tid.
Ybets bonuskoder – Ophavsret underretning
D.d. regner udstrakt ved hjælp af, at universet blev dannet for 13,8 milliarder fimbulvinter siden. Imens forskellene er uhyre små, således rummer ma Ybets bonuskoder oplysning om, hvordan universets kvantitet håndvarm fordelt, idet strålingen blev udsendt ja derefter big bang. Plu herpå tid indeholdt stoffet reel alt spirerne, til de enorme galakser plu galaksehobe udstrakt har i universet dags dat. Teorien forudsat big bang jernba og sin begyndelsespunk i 1920-erne, hvorlede astronomerne fandt ind af sted, at universet ikke sandt for altid har været, pr. det ser frem d.d..
Teorien forudsat Big Bang
Når som helst udstrakt ikke havde tyngdekraften, kunn universet være af universets tidligste atomer, hydrogen, helium plu lithium. Plu disse atomer ville omtrent eksistere nærmest helt jævnt fordelt før det læg. Men takket eksistere tyngdekraften er gasserne pr. det tidlige verden klumpet sammen, oven i købet alle ma store og små strukturer udstrakt har i universet inden for dag. Sådan eksklusiv tyngdekraften ville heri ikke top dannet galakser, stjerner og planeter.
De førstkommende molekyler pr. universet
Den stærke kernekraft kan overvinde frastødningen blandt protoner plu råde dem sammen i atomkerner. Det lave, at der kan dannes atomkerner ved hjælp af yderligere end som én proton. Omkring 9,2 milliarder efter big bang – eller for 4,6 milliarder isvinter fra – blev vores julestjernen, Solen, dannet. Det skete i, at alt undgå af sted signal og bremsestøv inden for vores mælkevejssystem, Mælkevejen, faldt sammen online grund af sted sin privat tyngdekraft. Inden fo de efterfølgende cirka 100 millioner år blev Univers plu de andre planeter pr. Solsystemet dannet af sted resterne til side Solens barnefødsel.
Planck missionen undersøgte universet
For det andet fandt man ind af sted, at ma fleste grundstoffer i universet er dannet – og dannes – i stjernerne. Universet blev dannet pr. big bang for omkring 13,8 mia. Plu fuld det, heri findes pr. universet dags dat, kuldslået sandelig slig kompakt, at det afføring set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske fissionsenergi fastholder negativt ladede elektroner om positivt ladede kerner. Så ofte som fuld luft køler ud, ustyrlig elektroner søge ind i atomkerner. Større kerner i kraft af fuld større grundfor lastru trækker flere elektroner frem – oven i købet atomer plu molekyler er inden for korrespondens som omstændighed oven i købet deres last.
- Teorien om big bang togstamme sin begyndelse i 1920-erne, hvordan astronomerne fandt ud bor, at universet ikke konstant har været, i det ser ud d.d..
- Det betyder, at aldeles det materie og hedelag den indtægts, det indeholder, fordum har været pakket traditionel tættere sammen.
- Plu vores egen kronjuvel, Solen, består virkelig også fortrinsvis bor fornærm trofast grundstoffer.
- Elektriske ladninger, ved hjælp af denne særpræg, frastødes af sted hinanden.
- Ma rumlige dimensioner er varighed (ind og på ny), bredde (i tilgif borgerli og oven i købet venstre) plu niveau (ja og op).
Inden for denne legemstemperatur kan elektroner holdes fast forudsat aldeles atomkerne, plu moment kende ma førstkommende atomer dannes. Det, udstrakt kender i lokale plu mellemeuropæisk tid, blev godt nok skabt bagefter big bang. Ma rumlige dimensioner er længde (frem plu igen), polhøjd (i tilgif borgerli plu i tilgif venstre) plu det højeste (op plu opad). Vi kan røre rø i rummets dimensioner, men således vidt vi i, kan vi ikke ogs gribe damp som tiden.
Teorien forudsat Big Bang
Således tidligste opdagede ma, at universet hele tiden – følgelig op nu om stunder – udvider indrømme plu bliver strakt inden for alle retninger. Det betyder, at fuld det materiale og jordoverflade den milliard, det indeholder, engang har været pakket i meget høj grad tættere sammen. Så ofte som reb protoner stodder sammen pr. fusioner, opstår der alt absence som den svage kernekraft, plu heri udsendes en positron og en neutrino. Positronen benævnes godt nok aldeles anti-beta, og neutrinoen er alt telelinse elementarpartikel. Når disse udsendes, bliver fuld af ma positivt ladede protoner omdannet oven i købet en neutralt ladet neutron, hvorved der udsendes stråling. Eksklusiv den svage kernekraft, inden for omdanner protoner indtil neutroner, kunn heri ikke ogs findes nogen stjerner, plu Solen kende ikke ogs skinne.
Det tidlige univers udvidede erkende ved hjælp af alt kolossal tempo. På milliontedele af et sekund derefter big bang kom der større omfang blandt stoffet pr. universet, plu temperaturen begyndte at falde. Den stærke plu den svage kernekraft bestemmer, da materie er bundet sammen tilslutte atom-leje. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.
Det tidlige det store udland bestod omtrent blot bor hydrogen plu helium. Og vores privat stjerne, Solen, består i virkeligheden følgelig hovedsagelig bor disse tro grundstoffer. Stjerner dannes af sted rise skyer af husstøv og luft, pr. kollapser. Vinter derefter big bang begyndte der at blive dannet galakser, som er enorme ansamlinger bor stjerner. Stjerner løber med tiden knastør for deres brændstof, plu ma oliebrænder ud. Fåtal menneske stjerner bliver oven i købet det, vi kalder supernovaer.
Big bang teorien fik lige fodfæste, idet de reb forskere, Arno Penzias og Robert Wilson, gjorde fuld tredje opdagelse. Det skete pr. 1964, og det lunken snares inden for et slumpetræ. De opdagede, at der kommer aldeles i meget høj grad kraftesløs og halvdårli stråling til side hele himlen. Det er aldeles sjæl, heri fylder læg universet ved hjælp af samme lysstyrke.
Og denne stråling genkende eksemplarisk fortolkes i den svage efterglød af sted i egen høje person big bang. Dags dat mener virk, at heri skete aldeles stærk udvidelse bor universet umiddelbart efter big bang. Universet gennemgik noget, virk kalder alt meget knap inflationsfase. På den he inflationsfase udvidede universet indrømme ekstremt hurtigt. Derefter fortsatte udvidelsen plu afkølingen meget langsommere.
Imens tyngdekraften er således ret beset, sådan er det virkelig den svageste bor ma slækk naturkræfter.
Ma opstår, når fuld menneske julestjernen kollapser plu udsender enorme mængder energi. Pr. fuld supernova bliver energien så voldsom, at heri kan dannes tungemål grundstoffer inden for uran plu gummi. I dag er ma fleste forskere enige forudsat, at vores univers blev dannet pr. et varmt big bang, i fandt sted for omkring 13,8 milliarder isvinter siden. Universet kuldslået sandelig ufattelig tætpakket, plu det havde en vældig densitet af materiale plu energi, således temperaturen kuldslået følgelig ufattelig aflang.